top of page

1:1 Bevægelsesmentor forløb

Dette forløb er for dig som har brug for at reparere dit forhold til bevægelse. Måske du gentagne gange har forsøgt dig med bootcamps, programmer og forløb, men hver gang er du endt tilbage i gamle vaner når holdet er slut. Bevægelsesmentor-forløbet er for dig som har brug for en helt ny strategi, hvor vi går bagom bevægelsen. Så her kigger vi ikke på hvad du skal lave, men HVORDAN du får mere bevægelse ind i dit liv, og hvad det er som står i vejen for dig.

DSC00166_websize.jpg

Vi skal se på de erfaringer du har med dig, på godt og ondt, og kortlægge hvilke barrierer du står overfor lige nu. Mit formål med forløbet er dels at gøre dig klogere på dig selv, men også give dig værktøjerne til hvordan du skaber vaner der holder dig i bevægelse hele livet.

I forløbet skal vi arbejde med flere strategier, så du er forberedt når livet rammer. For livet er omskifteligt, og vi er derfor nød til at kunne være fleksible i vores vaner. 

Igennem små skridt hvor vi sammen bliver klogere, skal du have succesoplevelser og udforske hvilke bevægelsesformer som du har lyst til at lave mere af. 

Igennem forløbet vil du:

- Få en større forståelse af dig selv og din adfærd

- Lære om vaner og opbyggelse af nye vaner

- Få værktøjer til hvordan du kan holde dig aktiv hele livet

- Give slip på den dårlige samvittighed og i stedet lære at forstå hvordan du bedst hjælper dig selv

- Opbygge et solidt og tillidsfuldt forhold til din krop 

-Genfinde glæden ved bevægelse

Forløbet indeholder samtaler minimum hver anden uge, og de kan foregå online, telefonisk, fysisk eller som walk and talks, alt efter hvad der giver mening for dig.

 

Forløbet indeholder ikke træning - da fokus i forløbet ikke er på hvad du skal lave af bevægelse, men derimod på hvordan du får mere bevægelse i hverdagen. Vi dog sagtens brainstorme sammen på forskellige former for bevægelse, hvis det giver mening for dig.

Forløbet foregår over 6 måneder

Indeholder 10 sessioner af 60 min, som foregår både som fysiske samtaler, online samtaler, check ins af kortere varighed eller telefonsamtaler.

Du får adgang til relevante e-bøger, lydfiler, artikler og arbejdsark som vi sammen vurderer giver mening for dig

Pris 8995,-

Selve forløbet skræddersyes til dig, hvor vi sammen planlægger hvornår og hvordan de forskellige samtaler skal foregå.

Inden køb af forløbet har vi haft 1 afklarende samtale for at forventningsafstemme og sætte en retning for forløbet. De afklarende samtaler er gratis og uden binding, for at sikre at jeg er den rigtige til at hjælpe dig.

Er du nysgerrig ? Så book en afklarende samtale

bottom of page