
Skab handling bag intensionen
UdendørsBevægelse
Udendørstræning i Solgårdsparken, Strøby Egede
UdendørsBevægelse er for dig som ønsker at træne udendørs og som samtidig har brug for en simpel tilgang til træning, hvor der er plads til alle niveauer

I uge 34 starter jeg igen et 8 ugers forløb med UdendørsBevægelse.
Holdet er skabt ud fra mit eget behov for et alternativ til de holdtræninger som ellers er tilgængelige her hvor jeg bor.
Jeg savnede et hold hvor træningen er helt simpel og overførbar, så man nemt selv kan bruge det vi laver holdet, på egen hånd. Holdet er for alle - så der er plads til at holde pauser eller få alternative øvelser hvis nogle øvelser ikke duer for en.
Vi træner udendørs i alt slags vejr, og bruger kun vores krop og de omgivelser vi er i. Heldigvis er der overdækning og toilet tæt på.
Træningen varer kun 30 min, da det skal være nemt og overskueligt i en travl hverdag. Vi kommer igennem 5-6 øvelser med egen kropsvægt, hvor det primære fokus er på styrke, men jeg kan ikke udelukke at du ind i mellem også vil få pulsen op.
Da træningen foregår på musikpladsen, som ligger i hjørnet af Solgårdsparken, er det oplagt at gå/cykle/løbe en tur inden holdet starter. Derved møder man også opvarmet, da vi kun bruger 5 min på opvarmning på selve holdet.
I de 8 uger foregår træningen på disse dage:
Mandage kl. 18.30-19.00
Torsdage kl. 17-17.30 (dog med en enkelt ændring i uge 38)
Hver anden lørdag kl. 8.30 -9.00 (i ulige uger)
Man må møde til så mange træninger man har lyst til.
Pris 725,-
Tilmelding sker ved at sende mig en mail på kontakt@minbevaegelse.com
Hvis du kan lide at bade, så ligger Solgårdsparken lige ved Køge bugt og en badebro, så et dyp på vej hjem er også en mulighed.
Børn er mere end velkomne
Jeg GLÆDER mig