Dagstur på Vallø Camping

I den sidste uge af vores sommerferie tog jeg pigerne alene med på en tur til Vallø Camping, så far imens fik ro til at bygge overdækning færdig. Jeg havde fået et tip fra en anden mor om at der var en god legeplads, så det måtte tjekkes ud.



Det koster en dagsbillet for at benytte deres faciliteter, 20 kr pr voksen og 10 kr pr barn. Så vi gav 40 kr for de timer vi brugte der.


Vi fik et kort med, hvor vi kunne se at der var 3 legepladser, og et sted med hoppepuder og


fodboldbaner. Derudover en lille petzoo med geder.

Ud af de 3 legepladser er der en stor, og to små, og vi skulle selvfølgelig prøve dem alle. Pigerne var med på at gøre en lille skattejagt ud af det, hvor specielt min ældste fik øvet sig i at læse et kort.


Vi startede på den store legeplads som ligger bag informationen. En skøn legeplads, med sandbund,

hvor der er en masse redskaber til både de

store og små børn:


Det finder du på legepladsen:

- en klatrebane/tårn med rutschebane til de større børn

- et legetårn med rutschebane til de mindre børn

- to forskellige vipper

- to almindelige gynger

- en netgynge

- to snurrestænger

- vippehest

- balancebane

- legehus

- borde/bænke sæt under overdækning


og lige op til legepladsen ligger den lille petzoo med sorte og hvide geder.


Det jeg bedst kunne lide ved legepladsen var at der var aktiviteter til begge børn selvom de er forskellige aldre. Specielt legetårnet med rutschebanen til de små legede min yngste meget på, samt vipperne. Derudover var det skønt at kunne spise sin frokost på bænkene under overdækningen, så man kunne sidde i skygge og tørvejr. Legepladsen lå også lige ved toiletterne, så storesøster kunne klare sit besøg, hvor jeg både kunne står og være der for hende imens jeg kunne holde øje med lillesøster som legede.


Minus var sandbunden, som jeg ikke er stor fan af da man konstant skal tømme sko og sandaler for sand. Derudover kunne jeg godt savne en babygynge, hvis man har yngre børn med, da mine aldrig har været fan af netgyngen.



Efter vores besøg på den store legeplads gik turen til hoppepuderne, som altid er et hit hos mine børn.


Jeg kunne dog godt savne at de lå sammen med andre ting, da det alligevel blev et kort besøg når det er det eneste man kan lave. Ihvertfald for mine børn. Men heldigvis var mine unger med på at skulle udforske pladsen mere og finde de to sidste legepladser.


Den første legeplads vi fandt, lå helt gemt bag en bakke, hvilket ungerne synes var ret spændende. Og vi havde den helt for os selv. Der var dog kun to gynger og en lille vippehest, så det var også et kort besøg.


Den sidste legeplads lå ret hyggeligt mellem

hytterne, toiletterne og en petangbane hvor der var

turnering, musik og udskænkning da vi kom - hvilket gjorde den endnu hyggeligere.


På legepladsen var der:

- To gynger

- Rushebane

- Netgynge

- Meget gammel vippe formet som en motorcykel med sidevogn. Den var dog meget slidt og i stykker, så jeg faktisk synes den burde have været taget ned. Men pigerne elskede den.

- en slags klatretårn i stål


Her var der også bordebænke sæt under overdækning, lige ved siden af, samt toiletter.


Vi sluttede besøget af med en tur mere på den store legeplads, hvor gederne skulle hilses på og fik vi en filur is inden vi kørte hjem.


Et hyggeligt besøg, i dejlige omgivelser og man kunne nemt kombinere sit besøg med at slag minigolf (som mine børn bare er for små til) eller en tur i havet, da pladsen ligger lige overfor stranden.


Et rigtig godt bud på en lille dagstur med ungerne :)



110 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle