top of page

Legeplads Boholte, Bregnevej Køge

Imellem villaveje og en lille å ligger en skøn og nyere naturlegeplads i Boholte i Køge.

Kommer du i bil er der et par pladser lige foran pladsen, og ellers kan man holde på villavejene som støder op til. Der er også et busstoppested lige foran, samt et godt stisystem hvis du kommer på cykel eller gåben.



Legepladsen ligger ved siden af en lille å, som løber ned til et skønt område tæt på produktionsskolen Klemmestrupgård, hvor der både er en sø med masser af ænder, samt græssende køer. Det er derfor oplagt at kombinere en tur på denne legeplads, men en tur ned og kigge på dyr, hvis ungerne trænger til et skift.


Legepladsen indeholder:

- 2 alm gynger

- 1 netgynge

- En rutsjebane

- En lang og høj klatre/balance bane

- En vippe

- Kravlenet i lav højde

- Bålplads

- 2 bordebænkesæt


Legepladsen henvender sig mest til børn fra børnehavealderen (ca. 3 år) og op, primært fordi den

store klatre/balancebane er i en højde som er svær for de mindre børn.

Det oplevede vi også på vores besøg, hvor storesøster var godt underholdt og udfordret på den gode måde, men hvor lillesøster skulle have megen hjælp, samt var frustreret over ikke at kunne benytte meget af det samme som storesøster.


Jeg synes det er en skøn legeplads i fede omgivelser, men kunne godt have savnet lidt flere ting for de små så man bedre kunne have børn med i forskellige aldersgrupper. Feks et legehus, vippedyr, babygynge eller en lav klatre/balancebane.


Underlaget er småsten, hvilket er fint ift hvis man falder ned fra banen (det prøvede lillesøster og landede heldigvis fint på småstenene), men om sommeren kan det måske være en fordel at droppe sandalerne hvis man vil slippe for at tømme dem konstant.


Så en fed legeplads for de lidt større børn, hvor der mulighed for også at fodre ænder og kigge på kører bare en lille gåtur derfra.


Kan du lide mine legepladsanmeldelser ? så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få besked hver gang der er kommet en ny.


Kender du en legeplads jeg ikke har besøgt endnu? så send mig endelig et tip på mail kontakt@minbevaegelse.com



38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page