Legeplads ved kystvejen, Strøby Egede
Ikke så langt nede af kystvejen, lige ved siden af bådklubben Ege, ligger en lille legeplads i idylliske omgivelser. Den er nyligt renoveret, og vi skulle derfor ned og se hvordan den ar blevet.

Og hvor blev vi bare positivt overraskede. Selvom legepladsen ikke er så stor, er der nu kommet ting, som ikke findes på den anden legeplads i byen. Derudover er der kommet en helt ny badebro, så det er oplagt at kombinere en badedag med leg lige her. Der er også et toilet, og et stort grønt område med borde ved siden af, hvilket gør det oplagt at holde børnefødselsdag, eller tage en større gruppe med. Derudover ligger der et kæmpe kastanietræ i bunden af legepladsen, så det er et oplagt sted til kastanieindsamling i efteråret.
På legepladsen finder du:
- to alm gynger
- en netgynge
- en babygynge
- en kombineret baby og alm. gynge, hvor både baby og evt en voksen eller søskende siddende foran (genialt hvis du spørger mig :))
- en krrusel
- 3 forskellige slags vipper
- en stor sandkasse
Mine børns favoritter når det kommer til legepladser, er klart gynger og vipper. Og derfor var de

helt vildt over de mange muligheder her. Vi kunne dog godt have savnet en rutsjebane og nogle klatreredskaber - men man kan jo desværre ikke altid få det hele.
Denne legeplads ligger ikke op til timevis leg, på selve legepladsen, men kombineret med leg i den omkringliggende natur, så kan man sagtens få noget tid til at gå her, og ikke minde ved bare at stå og nyde udsigten. Mine hurtige ideer til hvad man ellers kan lave her udover at benytte legepladsen:
- Som badested
- Samle sten til at male på
- Samle kastanier
- Holde fødselsdag
- (fiske efter krabber) jeg ved ikke med sikkerhed om der er krabber, men der er rig mulighed for at finde ud af det.
Så søger du en smukt beliggende legeplads, med mulighed for at inddrage naturen i legen. Så kan jeg varmt anbefale denne her.