HjemmeBevægelse

Gode råd til hvordan du kan gribe det an hvis du ønsker mere bevægelse derhjemme

At kunne få bevæget sig i hjemmet er en oplagt vej til mere fysisk aktivitet, da vi mindsker de fysiske barrierer der er ved at skulle tage et sted hen for at gøre det. MEN det betyder ikke at det er nemt. Det er dog nogle andre barrierer der er på spil, end dem der opstår når du feks gerne vil ned i fitnesscenteret. 

 

Derhjemme har vi mange indgroede og ubevidste vaner og rutiner, som styrer hvordan vi gebærder os. Så når vi gerne vil ændre adfærd kan det altså være rigtigt svært, da vi faktisk ikke altid er bevidste om hvad der er på spil. Eksempler på dette kunne være:

  • Hver gang vi ser vores tv skal vi tage et valg om vi vil tænde det eller lave noget andet

  • Hver gang vi ser rod tager vi en beslutning om det skal ryddes op eller nedprioriteres over en anden opgaver

  • Vores køleskab minder vores hjerne om at der hele tiden er mad til rådighed, og vi bruger derfor energi på at beslutte hvornår vi skal spise eller lade være

 

Osv. Jeg kunne komme med mange lignende eksempler. Udfordringen er at meget af dette her sker UBEVIDST. Men vi bruger stadig energi på det. 

 

Udover de konkurrerende opgaver i hjemmet, kan der også være andre barriere som står i vejen for ønsket om mere bevægelse derhjemme.

Dem jeg oftest møder er:

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave – så når jeg endelig sætter mig for at gøre det, bruger jeg al tiden på at researche hvad jeg skal lave, i stedet for at bevæge mig

Jeg tror ikke at lidt bevægelse derhjemme har nok effekt

 

Selvom jeg forsøger at planlægge det, så orker jeg det ikke når jeg når dertil

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave

 

Den første genkender jeg i den grad. Det bliver ofte spontant at vi får lyst – men fordi vi ikke har noget program at gå til, så ender man med at lede youtube tynd efter en video man har lyst til at træne efter. Og det kan hurtigt tage tid at finde en video med øvelser man gider, musik man kan lide og en instruktør man godt kan lide at se og høre på. 

 

Et af mine første råd er derfor:

 

Sæt tid af til research og planlægning

 

Sæt en time af til at lede på youtube, instagram eller spørge en du kender, hvor du kan finde frem til enten en øvelsessekvens, video, program eller lignende som du gerne vil lave. Lav en playliste og gem den, så du hurtigt kan finde det frem du skal bruge. 

Hvis du gerne vil bevæge dig med dine børn kunne det være bestemte sange med danse til, playliste med sanglege, liste over lege med hop, løb eller anden bevægelse. 

 

Jeg er en af dem som mener at man ikke skal bruge tid på noget, som man ikke har lyst til. Men samtidig oplever jeg at folk også hurtigt kan afvise træning eller bevægelse ved at sige det er kedeligt, fremfor at undersøge hvad der i stedet ville være sjovt?

 

Så hvad synes du er sjovt? god musik?  konkurrence element? Udfordringer? – det ved kun du 

 

Nogle gange kan det hjælpe os at tænke tilbage på da vi var børn – da vi dengang prøvede flere forskellige bevægelsesformer af end vi gør som voksne. Hvad synes du var sjovt dengang? Og hvad kunne du ikke lide? – måske du har lyst til at udforske nye måder at bevæge dig på?

 

Overraskende mange ting kan godt overføres til bevægelse derhjemme, hvis bare man tænker kreativt. 

 

Så mit næste råd vil være:

 

Se bevægelse i hjemmet som en mulighed for at udforske dig selv og dine præferencer

 

I hjemmet kan vi prøve ting af alene, uden at blive dømt, hvilket ofte kan være en barriere når vi skal prøve noget nyt ude. Bevægelsen behøver faktisk ikke have andet formål end at du gerne vil lære dig selv bedre at kende. 

 

Og det leder mig hen til næste barriere:

 

Jeg tror ikke at lidt bevægelse derhjemme har nok effekt

 

Der ligger meget i den sætning. Dels et spørgsmål omkring, hvad skal der til før at det har den effekt du ønsker dig? 

 

Og ikke fordi jeg ikke synes at man skal have en effekt ud af den træning eller bevægelse man laver, men min oplevelse er desværre bare, at effekt-fokuset ofte er årsagen til at man fravælger bevægelse, fremfor at tilvælge det, hvilket er ret paradoksalt.

 

For når vi ikke tror at 5 min bevægelse gør en forskel, så lader vi ofte være. Men faktisk kunne de 5 min have været en positiv oplevelse, som havde gjort at vi fik lyst til at gøre det igen i længere tid. 

Selv få minutters bevægelse kan give os en kort mental pause, hvor vi tjekker ind med vores krop. Når vi træner og bevæger os opbygger vi tillid til kroppen og vi lærer den og os selv bedre at kende – hvilket på sigt kunne lede til mere bevægelse og træning. 

 

Så ja, måske har de 5 minutters bevægelse ikke den store effekt på dit kondital nu og her, men 5 min her og der i løbet af dagen, som måske nogle dage vil øges til 10 min eller mere, vil over længere sigt have en effekt. Samtidig vil du måske have opnået andre ting, som er sværere at måle, såsom at få positive oplevelser med bevægelse. 

 

En lille sidste bemærkning omkring det her effektfokus er også, at det gør det svært for os at sætte barren lavt. Og det at sætte en lav barre er, efter min erfaring, en af vigtigste råd i vejen til mere bevægelse. For hvis vi skal have lyst til at bevæge os mere – skal vi have succesoplevelser. 

 

Så hvornår er HjemmeBevægelse en succes for dig? – er det når du er gået i gang? Eller når du har gennemført 10 min? 20 min? 

 

Jeg kan give dig et eksempel. Min barre for HjemmeBevægelse er at gå i gang. Så snart jeg har taget første skridt ser jeg det som en succes, fordi jeg ved hvor svært første skridt er. 

Så hvis jeg når at lave 1 gentagelse af en øvelse er det en succes. Hvis jeg når at danse til én sang er det en succes. 9 ud af 10 gange opnår jeg mere ens succeskriteriet. Og den sidste ene gang, når jeg altid mit succeskriterie, hvilket giver mig lyst til at gøre det igen. 

Selvom jeg forsøger at planlægge det, så orker jeg det ikke når jeg når dertil

At have manglende overskud til bevægelse kan handle om mange ting. Mange mennesker har en travl hverdag, og det kan derfor være svært at finde andre tidspunkter til bevægelse, end dem hvor man normalt har tid til at hvile sig. 

Alle mennesker har brug for hvile og tid hvor de kobler af, og oftest er det ikke holdbart i længden at bytte den tid ud for at bevæge sig. Ikke dermed sagt at det ikke nogle gange kan være en løsning, men igen, dette er meget individuelt, og du ved bedst selv om du har brug for den tid til at hvile end jeg gør.

Hos de klienter hvor det ikke er holdbart at bytte den tid ud, der giver det mening at finde på andre løsninger. Hvis du feks har børn, kan de give mening at finde muligheder for at bevæge sig sammen med dem, i stedet for at vente med at bevæge dig til de sover - hvor du normalt har hviletid. Det kunne også være at du kunne få bevægelse ind i feks transport til/fra arbejde, eller planlægge walk and talks i løbet af din arbejdsdag. Eller noget helt tredje.

Noget andet der kan være på spil når det handler om at man mangler overskud er, at man sætter barren for højt.  For hvis man er træt er der grænser for hvor meget og i hvor lang tid det er realistisk at man skal træne eller bevæge sig. Derfor råder jeg altid klienter til at sætte barren der hvor det er realistisk.   Barren skal altså sættes der hvor du har størst sandsynlighed for at få det gjort. 

Og ved du hvorfor? 

Fordi det at skabe en vane  ikke er afhængig af hvor lang tid handlingen tager, men derimod at du igangsætter den. Altså, hvis du vil starte en vane med mere bevægelse, så er det ikke så vigtigt hvor lang tid du bevæger dig, men derimod at du får bevæget dig ofte. Kan du se forskellen?

 

Opsummering

 

Hvis du gerne vil bevæge dig mere derhjemme, kan det være en god ide at researche og brainstorme på muligheder inden du går igang. Lav en liste med ideer til bevægelse alene eller sammen med familien. Lav playlister med videoer og musik så du er klar. Brainstorm på hvilke tidspunkter som kunne være gode og prøv dog frem. Hvis et tidspunkt viser sig ikke at være optimalt, så er det ikke en fiasko, men så er du blevet klogere. 

Undersøgelser har vist at der er større mulighed for at lykkes med at gøre det vi gerne vil, hvis vi planlægger det, og helst i så mange detaljer som muligt. 

 

Hav en plan A, B, C, D klar, så du er forberedt på livets omskiftelighed. 

 

Sæt barren lavt, så du har størst mulighed for at opnå følelsen af succes. Alt gør det forskel – måske ikke fysiologisk nu og her – men på din adfærd og dine tanker.

 

Vær nysgerrig på hvordan du oplever det. Selv hvis det ikke bliver den oplevelse du havde regnet med, så bliver du klogere. Hvis du bruger hver oplevelse til at blive klogere, så kan med tiden du bedre justere efter dine præferencer, humør og dagsform. 

Disclamer

Det er vigtigt for mig at pointere at overstående råd er givet ud fra de problemstillinger jeg oftest møder - men de er jo langtfra dækkende i forhold til alle. Der kan sagtens være noget andet på spil for dig, være andre barriere eller løsninger for dig. Forhåbentlig kan du stadig tage lidt med dig, selvom det er skrevet meget generelt.

Skulle du have brug for uddybende hjælp, tilbyder jeg altid en gratis afklarende samtale, hvis du overvejer at købe et forløb.

Vil du vide når der opstartes forløb, kommer foredrag eller andre nyheder? så tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!